lørdag den 8. november 2014

Planter

Tidsel
tidsel, den smukke, men ofte stikkende blomst symboliserer især fjendskab, hævn, lidelse, martyrium og forhærdethed. “Forhærdede tidsel-gemytter” kaldes, i H.A. Brorsons salme “Den yndigste Rose er funden”, 1732, de syndige, “tornede” mennesker, der ikke vil tage imod frelsen i Jesu ydmyge skikkelse, som “Rosen der vokser i Dale”. Tidsel er blandt de planter, der vil spire frem på jorden for Adam, da han efter syndefaldet skal arbejde i sit “ansigts sved”, 1. Mos. 3, 19, og Job bruger billedet af tidsler i stedet for hvede, 31, 40. Da tidslen stikker, er den blevet Skotlands heraldiske emblem, som hævnens symbol. Tidslen kan dog også tillægges lægende kraft, og en art forbindes med Jomfru Marias mælk.

Gule valmue
skovvalmue, Meconopsis cambrica, art i valmuefamilien. Skovvalmue er den eneste art i slægten Meconopsis, der findes i Vesteuropa. Den bliver 40 cm høj og har 4-5 cm store, gule blomster. Den er hårdfør og sår let sig selv. Den dyrkes gerne i haver.
Talerkensmækker
Tallerkensmækker (Tropaeolum majus) er en enårigurteagtig plante med en krybende og delvist slyngende vækst. Heleplanten lugter og smager skarpt af sennepsolier, dvs. kål- eller sennepsagtigt. Den kaldes også Almindelig Blomsterkarse.

Vedbend
Almindelig Vedbend (Hedera helix) eller blot Vedbend er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skovekrat ogparkerVækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Heleplanten, og også bærrene, er giftig. Den kendes også under det tyske navn Efeu.



Mælkebøtte
mælkebøtte, Taraxacum, slægt i kurvblomstfamilien; vokser i tempererede egne på den nordlige halvkugle samt i det sydlige Sydamerika og på New Zealand. Det er flerårige urter med mælkesaft og gule kurve; alle blomsterne i kurven er ægte tungeformede.
I Danmark findes repræsentanter for fem sektioner med tilsammen over 250 småarter; identifikationen af disse er dog en opgave for specialister. I praksis regner man ofte blot med forekomsten af en enkelt "overordnet samleart", som på dansk kaldes for alm. mælkebøtte eller løvetand og på latin som regelTaraxacum officinale, selvom der ikke er tale om en enkelt art. Det er en yderst almindelig plante, der etablerer sig på alle former for lysåben jord. Planten har en kort, lodret jordstængel, som kan danne flere bladrosetter, og en meget dybtgående pælerod. Afhugges rosetterne, skyder planten igen fra knopper på roden.
Brændenælde
nælde, Urtica, slægt af en- eller flerårige urteagtige planter inældefamilien med ca. 50 arter udbredt over hele verden, heraf flest i den nordlige halvkugles tempererede egne; i Europa findes otte arter, især i Middelhavsegnene. Bladene er modsatte med store fodflige og talrige brændehår. Flere arter spises; de plukkes i det tidlige forår, hvor brændehår ikke er udviklet. Fibrene, bastfibre, blev tidligere udnyttet til tekstilfremstilling, bl.a. til vævning af netteldug.
I Danmark findes to arter, der er almindeligt udbredt over hele landet. Den ene er den enårige liden nælde (Urtica urens), der findes som ukrudtsplante på agerjord og i haver. Den anden er den flerårige stor nælde (U. dioica), også kaldet brændenælde, der findes på velgødede og mindre intensivt dyrkede steder i haver, langs hegn og vejkanter samt i elle- og askeskove, hvor arten formodes at være naturligt forekommende. En tredje art, sumpnælde (U. kioviensis), er fundet i rørsump og fugtig ellesump nogle få steder langs østkysten af Storebælt.
Jordbær
jordbær, Fragaria, slægt i rosenfamilien med ca. 12 arter i nordligt tempererede områder samt Sydamerika. Det er urteagtige planter med lange, overjordiske udløbere. Bladene er trekoblede, og de hvide blomster, der findes i fåblomstrede toppe, har mange støv- og frugtblade. Ved opsvulmning af frugtbunden dannes en falsk frugt, som bærer mange småfrugter, der hver for sig er en nøddeagtig (tyndkødet) stenfrugt. To arter findes vildtvoksende i Danmark, skovjordbær, Fragaria vesca, og bakkejordbær, F. viridis, især på lys skovbund og overdrevsskrænter.
Mos
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne har en række fællestræk der gør dem nemme at genkende – alligevel er de meget forskellige
Græs
Græs-familien (Poaceae / Gramineae) er en gruppe af planter hvor væksten sker fra vækstpunkter, der ligger beskyttet midt i planten i bunden af bladskederne. Familien er også let at kende på de karakteristiske "knæ", der findes på stråene.


Rabarber plante
rabarber, Rheum, planteslægt i skedeknæfamilien med 30 arter af flerårige urter, naturligt udbredt i tempererede og varme egne i Asien og i Europa.
Haverabarber (Rheum rhabarbarum, R. x cultorum) er en op til 2 m høj, almindelig dyrket køkkenurt med kraftig jordstængel,rhizom, og store, indtil 45 cm brede blade. De spiselige bladstilke, som indeholder betydelige mængder af æble-, citron- og oxalsyre, bruges til grød, kompot, desserter og vin. Haverabarber er muligvis en hybrid, hvor en af forældrearterne menes at være rapontik (R. rhaponticum) fra Mongoliet, der ligesom flere andre arter, fx lægerabarber (R. officinale), har haft medicinsk anvendelse.

En snylteplante, Orkide.
orkidéfamilien, gøgeurtfamilienOrchidaceae, plantefamilie i aspargesordenen; den største familie blandt de enkimbladede.
Orkidéfamilien rummer nogle af de mest avancerede og specialiserede af alle plantearter. Familien indeholder ca. 750 slægter og mere end 20.000 arter, der er udbredt over det meste af Jorden med den største artsrigdom i tropiske områder. I Danmark findes ca. 35 arter fordelt på 17 slægter; de fleste er sjældne, og alle arter er fredede.

Nytteplanter

Orkidéer er populære pryd- og hobbyplanter, og kommerciel orkidédyrkning er en omfattende aktivitet inden for havebrug. Det drejer sig især om hybrider og kulturformer af slægter somPaphiopedilum (Venussko), CattleyaOncidium(sommerfugleorkidé), Phalaenopsis og Vanda. Vaniljestænger er forarbejdede frugter af Vanilla-arter (se vanilje).

Troldetræ
De ligner ikke andre træer. De er klassens rødhårede med fregner. I mængden står de med deres særegne krøllede blade og snoede grene – og insisterer på at være smukke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar