Hullerne, hvor larverne har boret sig ind i de små æbler er ofte rødfarvede.

Den væsentligste skade ses på frugter og skyldes udelukkende larverne. De gnaver sig ind gennem frugten fra et tilfældigt sted på ydersiden. Derved skaber de en gang ind til kernerne, som de lever af. Det betyder, at frugtkødet bliver iltet, og det nedbrydes efterhånden. I gangene finder man ofte larvernes ekskrementer, men en del af dem bliver skubbet ud gennem indgangshullet, hvor det kan hænge fast i større eller mindre klumper. Af og til dør larven umiddelbart efter, at den er gået i gang med at gnave sig ind i frugten, og resultatet bliver så et spiralformet, tørt spor på skrællen.

Rodbrand

Phythophtora, Pythium og Rhizoctonia

Rodbrand skyldes flere forskellige slægter af jordboende svampe. De angriber rodhals og rødder på urteagtige planter, som vokser under ugunstige forhold: høj luftfugtighed, komprimeret og kold jord, såring. Angrebet ses ved en mørkfarvning af de angrebne dele, som efterhånden tørrer ind og bliver trådtynde. Angrebet gør, at vandtransporten bliver besværlig, og planten visner og dør.

Også træagtige planter kan angribes af rodbrand. Hos dem medfører sygdommen grendød og sortfarvet udflåd fra sår og revner.

Svampe. Hos stilksporesvampe dannes sporerne på kølleformede basidier, som sidder på lameller, pigge, årer eller i porer. Ved modenhed løsnes sporerne, som falder lodret ned, indtil de føres videre af luftstrømmen; pga. deres ringe størrelse, nogle tusindedele af en mm, og derfor ringe vægt kan de komme langt omkring. Frugtlegemet dannes af trådformede cellerækker, hyfer. Nogle svampes frugtlegemer er opbygget af runde celler og er derfor temmelig skrøbelige. Frugtlegemet udgør kun en mindre del af svampen, langt størstedelen findes som et mycelium i jord, under bark eller på andre voksesteder. Mange svampe danner mykorrhiza på og i skovtræers rødder og spiller en stor rolle for disses trivsel. Svampe spiller generelt en stor rolle for stofomsætningen i økosystemer, især for nedbrydningen af dødt organisk stof.

svampe, Fungi, rige, omfattende meget forskelligartede livsformer. Der er formodentlig mellem 8000 og 10.000 arter i Danmark. Undertiden kaldes hele svampegruppen botaniske svampe, men den er egentlig nærmere beslægtet med dyreriget

Svampe spiller en stor rolle som nedbrydere i økosystemer og dermed for stof- og energikredsløbene. Mange arter er sygdomsfremkaldende, og nogle er decideret giftige (se svampeforgiftning). Andre, fx arter af Penicillium, producerer stoffer, der kan benyttes i sygdomsbekæmpelsen, og atter andre benyttes i levnedsmiddelproduktionen.