Jeg vil starte med at sige, at jeg holder af at være ude, helst i + 30 grader. Jeg elsker, dog også at stå på ski, både i snevejr og solskin. Jeg har, hele livet spillet fodbold i al slags vejr og været på lejrskole. Min mor har haft kolonihave og jeg jeg var meget hos min mormor og morfar på Fejø. Men jeg er opvokset, på Nørrebro, og der legede vi imellem bilerne, gårdene og i opgange. Biologi havde ikke min interesse i skolen, og min mor var ikke den store natur/biologi fortæller. Da jeg gik igang med denne opgave, -biotop, var det en udfordring. Det var en opgave som skulle laves og helst så smertefrit og hurtigt som muligt. Det her emne var ikke rigtig mig. Med til historien er, at jeg er gift med en dejlig kvinde, som ELSKER naturen og dyr. Da vi boede i Roskilde, gik vi ofte ture i parken eller andre grønne områder. Dorte, stoppede hele tiden op, for at vise mig dyr, planter eller spor. Som den "gode" mand jeg nu er, stoppede jeg naturligvis op, og viste interesse og engagement. Inderst inde tænkte jeg, skal vi nu stoppe igen. Jeg vil sige det på denne måde, jeg har fået et anderledes forhold til naturen efter jeg mødte Dorte. Men helt den fordybelse som hun har, ja den er der ikke. Vi har været ude at rejse en del sammen, da vi begge elsker at rejse
og senest var vi i Østen. Cambodia, Borneo, Komodo øerene og Bali. Fantastisk tur, som jeg kunne fortælle meget mere om, se evt. billeder på min anden blog. (Rejsen til Østen). På turen lærte jeg, at holde lidt mere af naturen, og især regnskoven på Borneo var fantastisk.

Hvad har jeg så lært? Jeg sad, den anden dag og læste lidt i en af de bøger som jeg har lånt. Biologiens ABc. Det var lidt interessant læsning. Det er også spændende, at følge Tove, edderkoppen som bor i stuen hos os. Jeg er blevet, lidt mere interesseret i naturen, hvad sker der? hvorfor sker det? hvem er der? hvordan hænger det sammen? Hvad kan jeg selv bruge den til?
Åbnings billede har forandret sig.
Lidt mad i fuglehuset
Troldetræet er ved at miste de sidste blade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar