Fødekæde

Man skelner imellem to typer af fødekæder: græsningsfødekæder og nedbryderfødekæder. Planter der bliver spist af en hare, der igen bliver spist af en ræv, udgør en græsningsfødekæde. Et blad, der bliver nedbrudt af bakterier, som derefter spises af en bænkebider, udgør en nedbryderfødekæde.

Fødekæde: Brændenælde, bladlus, larve, musvit

Brændenælde

Bladlus

Larve

Musvit

                                                            pindsvin  
Fødenet: Plante, bladlus, orm, musvit

Plante

bladlus

Orm

Musvit                                                        Pindsvin

Naturhistorisk og Økologisk præsentation.

I gamle dage var det marker og gårde, som lå på  min biotop. Medarbejdere af FDB  (forkortelse for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) er en dansk andelsforening for forbrugere, der ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark A/S. Da FDB i 1962 flyttede centrallageret for Sydjylland til byen, kom et nyt opsving. De nyeste industrikvarterer ligger i dag nordvest for byen ved Esbjergmotorvejen E20 (åbnet 1998). 

Samtidig med opsvinget kom der flere mennesker til byen og folk begyndte at bygge parcelhuse rundt omkring på markerne så de var tættere på deres arbejdsplads.

I starten af 60erne blev vores hus bygget. Da vi overtog det for 8 år siden så haven sådan ud.

Vi har fjernet det store træ midt i haven, for at få noget mere lys. Vi har også fjernet flere buske, men har bevaret flere træer og buske.

Vi har et grantræ, troldetræ, æbletræ, thuja, hindbær, brombær, jordbær, vedben, græs, mos, svampe, mælkebøtter, bambus, valmuer, og mange andre planter.

Vi har smådyr, insekter, fugle, hund.

Geografisk præsentation

Vejen er en middelstor stationsby i Sydjylland med 9.518 indbyggere (2014)^[1] beliggende mellem Esbjerg og Kolding i Vejen Sogn. Vejen er hovedby i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark. Jernbanen kom til Vejen i 1874. I løbet af få år voksede stationsbyen op langs landevejen mellem stationen og den gamle landsby. Landsbyen lå omkring kirken og kroen ved den gamleKolding-Varde landevej, den nuværende sekundærrute 191. I dag ligger byen centralt både i forhold til E20 Esbjergmotorvejen ogsekundærrute 191, som indtil opførelsen af motorvejen før år 2000 hed A1. Vejen ligger ved Kongeåen, grænse fra 1864 til 1920 mellem Danmark og Preussen, da Sønderjylland var tyskbesat til efter 1. verdenskrig. Vejen var grænseby på den danske side.

Læring i forbindelse med Biotop

Jeg vil starte med at sige, at jeg holder af at være ude, helst i + 30 grader. Jeg elsker, dog også at stå på ski, både i snevejr og solskin. Jeg har, hele livet spillet fodbold i al slags vejr og været på lejrskole. Min mor har haft kolonihave og jeg jeg var meget hos min mormor og morfar på Fejø. Men jeg er opvokset, på Nørrebro, og der legede vi imellem bilerne, gårdene og i opgange. Biologi havde ikke min interesse i skolen, og min mor var ikke den store natur/biologi fortæller. Da jeg gik igang med denne opgave, -biotop, var det en udfordring. Det var en opgave som skulle laves og helst så smertefrit og hurtigt som muligt. Det her emne var ikke rigtig mig. Med til historien er, at jeg er gift med en dejlig kvinde, som ELSKER naturen og dyr. Da vi boede i Roskilde, gik vi ofte ture i parken eller andre grønne områder. Dorte, stoppede hele tiden op, for at vise mig dyr, planter eller spor. Som den "gode" mand jeg nu er, stoppede jeg naturligvis op, og viste interesse og engagement. Inderst inde tænkte jeg, skal vi nu stoppe igen. Jeg vil sige det på denne måde, jeg har fået et anderledes forhold til naturen efter jeg mødte Dorte. Men helt den fordybelse som hun har, ja den er der ikke. Vi har været ude at rejse en del sammen, da vi begge elsker at rejse  og senest var vi i Østen. Cambodia, Borneo, Komodo øerene og Bali. Fantastisk tur, som jeg kunne fortælle meget mere om, se evt. billeder  på min anden blog. (Rejsen til Østen). På turen lærte jeg, at holde lidt mere af naturen, og især regnskoven på Borneo var fantastisk.

Hvad har jeg så lært? Jeg sad, den anden dag og læste lidt i en af de bøger som jeg har lånt. Biologiens ABc. Det var lidt interessant læsning. Det er også spændende, at følge Tove, edderkoppen som bor i stuen hos os. Jeg er blevet, lidt mere interesseret i naturen, hvad sker der? hvorfor sker det? hvem er der? hvordan hænger det sammen? Hvad kan jeg selv bruge den til?

Åbnings billede har forandret sig.

 Lidt mad i fuglehuset

Troldetræet er ved at miste de sidste blade.

Håndbøger og information

3 af de håndbøger som jeg har lånt på bibliotek.
1. Insekter i Danmark. Morten D.D. Hansen & Ole Jørgensen. Gyldendal
2. Dyrene i hus og have. Lars Serritslev. Gyldendal
3. Biologiens ABc, Økologi og Økotoksikologi. V.J.Larsen, K.Selchau, T.Skadhede, K.Abildgaard


Fugleognatur.dk - Danmarks Nationale Artsportal

Wikipedia

Gyldendal

Copy of Copy of Økologi - biologiens ABC

Skoven i Skolen  |  Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C  |  Tlf: 33 24 42 66  | info@skoven-i-skolen.dk

Yngelpleje

Edderkopmor og sine kommende unger. Jeg vil følge udviklingen den næste tid.
Start den D. 9. 11. 14

Yngelpleje

Æggene spindes ind i isolerende og eventuelt camouflagefarvet silke, og ægspindet skjules. Hos nogle edderkopper fortsætter omsorgen på forskellig vis.

Social adfærd

Edderkopper udviser kun sporadiske tilløb til social adfærd. Nyklækkede unger i ægspindet har endnu ikke udviklet normale aggressive adfærdsmønstre.

Der er kommet hinde på, dagen efter.

Et par dage efter.

2 dage efter igen

dagen efter igen. der er nu gået 6 dage. 15.11.14

18.11.14

20.11.14 tydeligere spindelvæv

20.11.14

21.11.14

22.11.14

26.11.14

28.11.14

29.11.14

Billeder af Tove taget d. 4.12.14

Status på Tove, der er ikke kommet unger endnu.

aktiviteter

Bålsted som aktivitet.

Vores bålsted hjemme i haven. Bålstedet er bygget op via runde beton sten, som er malet. En ny kugle grill måtte lade livet. Vi har så fire stole som passer i højden til at sidde rundt om bålet.

Vi bruger bålstedet til hygge og social samvær. Når vi har gæster og Tobias har venner med hjem.

Der finder nogle sjove, og herlige samtaler sted rundt om bålet. 

Vi har valgt at placere, vores bålsted bagerst i haven, hvor der er noget læ. Vi er også et godt stykke fra træer og andet der kan brænde. 

Nogle pædagogiske overvejelser som jeg har tænkt angående bålsted.

Det skal være et egnet sted, som ligger godt i forhold til vejret. der skal være plads rundt om bålet, så man kan lave forskellige bålaktiviteter. Samtaler, synge, lave mad, fordybelse. Når Tobias havde venner med hjemme tidligere, elskede de at smide blade på bålet, så der kom røg, samt kunne de også lide at stikke pinde ind i bålet, så der kom ild i dem, for derefter at slukke pindene ned i jorden. 

Man skal være opmærksom på omgivelser, sådan at der ikke er mulighed for at genere andre og at der ikke kan gå ild i noget som der ikke skal gå ild i.

Hvad skal bruges til at brænde med, hvordan skal det bygges op og sidst men ikke mindst, hvordan kan mennesker færdes rundt om bålet.

Legetårn som aktivitet.

Legetårnet er blevet brugt flittigt af undertegnet og Tobias, hans venner og familie osv.

Når jeg vælger at tage legetårnet med som aktivitet, er det fordi vi har haft rigtig mange gode stunder med tårnet. Vi har haft konkurrencer, der har været udfordringer, vi har haft venner, hvis fædre heppede og ikke kunne forstå at deres dreng ikke kunne komme op af tovet, klatrevæggen har været en god udfordring da Tobias var lille, stigen og ribberne har været gode, SE HVAD JEG KAN? og så hænger man der, med hovedet nedad. Vi har haft mange gode og pædagogiske samtaler, med venner, børn osv. omkring tårnet.

Ædespor/spor.

Hullerne, hvor larverne har boret sig ind i de små æbler er ofte rødfarvede.

Den væsentligste skade ses på frugter og skyldes udelukkende larverne. De gnaver sig ind gennem frugten fra et tilfældigt sted på ydersiden. Derved skaber de en gang ind til kernerne, som de lever af. Det betyder, at frugtkødet bliver iltet, og det nedbrydes efterhånden. I gangene finder man ofte larvernes ekskrementer, men en del af dem bliver skubbet ud gennem indgangshullet, hvor det kan hænge fast i større eller mindre klumper. Af og til dør larven umiddelbart efter, at den er gået i gang med at gnave sig ind i frugten, og resultatet bliver så et spiralformet, tørt spor på skrællen.

Rodbrand

Phythophtora, Pythium og Rhizoctonia

Rodbrand skyldes flere forskellige slægter af jordboende svampe. De angriber rodhals og rødder på urteagtige planter, som vokser under ugunstige forhold: høj luftfugtighed, komprimeret og kold jord, såring. Angrebet ses ved en mørkfarvning af de angrebne dele, som efterhånden tørrer ind og bliver trådtynde. Angrebet gør, at vandtransporten bliver besværlig, og planten visner og dør.

Også træagtige planter kan angribes af rodbrand. Hos dem medfører sygdommen grendød og sortfarvet udflåd fra sår og revner.

svampe, Fungi, rige, omfattende meget forskelligartede livsformer. Der er formodentlig mellem 8000 og 10.000 arter i Danmark. Undertiden kaldes hele svampegruppen botaniske svampe, men den er egentlig nærmere beslægtet med dyreriget

Svampe spiller en stor rolle som nedbrydere i økosystemer og dermed for stof- og energikredsløbene. Mange arter er sygdomsfremkaldende, og nogle er decideret giftige (se svampeforgiftning). Andre, fx arter af Penicillium, producerer stoffer, der kan benyttes i sygdomsbekæmpelsen, og atter andre benyttes i levnedsmiddelproduktionen.

Compost tønde

 Hundelort

 Ormespor

 Fuglelort

Fugleekskrementer - Sisken.dk

Hundepote

Fra vores fuglehus